Fur

-Den lille ø i Limfjorden

Turen går over Skive, hvor vi får formiddagskaffe og et smurt rundstykke ved lystbådehavnen. Vi kører over Salling mod færgen til Fur, som bringer os over strædet på under 5 minutter. På havnen mødes vi med vores guide John Bertelsen, som på sin lune måde fortæller om alt hvad man ser. John er blind, men formår på fremragende og humoristisk vis, at få andre til at åbne øjerne, når han viser rundt. Fur har et areal på 22 km2, og rummer en rigdom af forskelligartede og særprægede landskaber med talrige muligheder for naturoplevelser. Et øst - vestgående bakkedrag rejser sig markant på øens nordside med stejle skrænter ned mod Limfjorden.

Vi sejler retur til fastlandet og til det naturskønne landskab nær Skive Fjord. I Dommerby finder vi den gamle gård, Dalsgård, hvor vi skal tilbringe eftermiddagen. På Dalsgård er der over 2.000 m2 med antikviteter, brugskunst, café og George Jensen Damask. På Dalsgaard finder vi også et nostalgisk købmandsmuseum med interiør fra 1930-1950. Museet indeholder flotte velholdte emaljeskilte samt ølflasker, cigaretpakker, kaffedåser og datidens bolsjer og slik. Vi slutter besøget af med kaffe og lagkage, inden vi kører mod vores hjembyer.

Afgang:
Silkeborg kl. 07:10
Kjellerup kl. 07:30
Viborg kl.  08:00

Forventet hjemkomst:
Viborg kl. 17:00
Kjellerup kl. 17:30
Silkeborg kl. 17:50

Afgange og priser

UdgåendeAntal dageDestinationHotelLedige pladserFra pris

September 2022

7/9 - se afgangstider1FurMere end 8575,-BestilMere information