
Der køres mod Fyn til Morud, hvor vi skal have en brunch i skønne omgivelser. Herfra til Ditlevsdal Bison Farm. Farmen er den første bisonfarm i Danmark, og har fungeret som sådan i mange år. Bisonoksen er helt naturligt blevet hovedtemaet i landbruget, gårdbutikken og restauranten – fra Jord til Bord. Farm er i dag hjemsted for ca. 400 bisonokser, og kan derfor stolt kalde sig Europas største Bison Farm. Vi skal på en prærievognstur, hvor vi får muligheden for at komme helt tæt på de store bisonokser. Der er også mulighed for at handle i gårdbutikken.
Vi fortsætter til Humlemagasinet. Haverne dækker i dag 10 tdr. land med omkring 25 forskellige temahaver, der stadig udvikles. Samtidig er der blevet etableret tre museer: Humlemuseet, Sigfred Pedersen Museet samt Historisk Dukkemuseum. I år hedder udstillingen Porcelæn i lange baner. Under vores besøg får vi kaffe og prinsesselagkage.
Efter et par spændende besøg køres mod vores hjembyer.
Datomuligheder:
03.06
10.08
Forventet hjemkomst:
Silkeborg ca. kl. 17.30
Kjellerup ca. kl. 17.50
Viborg ca. kl. 18.20