I Danmark findes et utal af charmerende og autentiske badehoteller, og dem skal vi igen i år besøge et udvalg af. I 2021 besøger vi bl.a. Rødvig Kro & Badehotel i Stevns, som i 2020 blev kåret som Danmarks Bedste Badehotel. Vi skal opleve disse perlers smukke omgivelser, faciliteter, gode mad og den afslappende stemning...
Rødvig kro & Badehotel
Rødvig Kro & Badehotel har en helt unik placering med udsigt over Østersøen og Stevns Klint. Den blomsterrige gårdhave er indbydende og benyttes til afslapning, hygge og spisning. Fra hotellet er der udsigt over Østersøen og til Stevns Klint, som er på UNESCOS liste over verdensarv. Hotellet ligger helt ned til stranden og kun få minutters gang fra den hyggelige havn.
Dato: 31/05.2021
Hjerting Badehotel
Dejligt badehotel med imponerende udsigt til strand og Ho bugt. Alle værelser er indrettet i lys og meget smagfuld stil. Det er smukt og romantisk på den moderne måde, med et mix af velpolstrede sofaer, blomstrede tapeter, hvide paneler, designerlamper og stole. Hotellet har spa- og wellnessområde.
Dato: 26/09.2021