Charterferie til Alanya

- Solrige strande, livlige basarer og ægte tyrkisk gæstfrihed

Temperaturerne er stadig milde her i efteråret og ligger mellem 21-28 grader. Vi har vores 2 lokale danske guider, Gitte og Anders, med og i ugens løb vil de krydre opholdet med forskellige udflugter. Vi skal ud og se, opleve og smage det autenstiske Tyrkiet rundt om Alanya. Uanset om du ønsker at slappe af ved poolen, opleve den charmerende by og det livlige byliv, så er denne rejse lige sagen.

1. dag - Udrejse
Efter opsamling kører vi til Billund Lufthavn, hvor vi skal med flyveren direkte til Alanya. Vi flyver til Gazipasa, som ligger tæt ved byen. Flytiden er ca. 4 timer. Vi bliver hentet af vores egen transferbus og kørt direkte til hotellet, hvor vi ankommer sent.

UDFLUGTER & OPLEVELSER

Velkomstmøde
Vi samles efter morgenbuffetten smmen med vores danske guider. Vi hører om ugens program, udflugterne samt hotellets faciliteter og hvad der er af muligheder i området.

Banan- og oliventur
I dag skal vi opleve, hvordan bananer dyrkes og oliven forarbejdes til olie. Denne udflugt er en særoplevelse, der bringer os helt tæt på det tyrkiske landbrug, præcis som de lokale praktiserer det. En unik oplevelse. Vi skal også omkring en olivenfabrik. Her hører vi om produktionen fra oliven til olie.

Autentisk landsbytur
Vi tager på tur til en autentisk landsby. Den tyrkiske kultur har en unik og hjertevarm charme, som er værd at opleve. Vi skal også se den smukke udsigt over Alanya fra “I Love Alanya” skiltet. Vi besøger også den lille oase med det smukke vandfald og hygger os med en kop te.

Marked
Tag med på en stemningsfuld udflugt til Oba, hvor vi besøger det farverige lokale marked. Her bliver alle sanser forkælet – vi kan dufte krydderierne, smage de friskeste lokaldyrkede frugter, grøntsager, nødder og mandler og opleve den autentiske tyrkiske markedsstemning. Der er desuden et stort udvalg af tøj, sko og tasker til gode priser. Alanya er kendt som et populært sted at købe garn, og priserne ligger helt op til 70% under det danske niveau – et sandt paradis for strikke- og hækleentusiaster!

8. dag - Hjemrejse
Vi har formiddagen i Alanya, inden vi bliver afhentet af bussen. Til eftermiddag flyver vi til Billund Lufthavn. I Billund venter bussen fra Sørens Rejsers, som kører os det sidste
stykke vej hjem. 

Hotel:
Kaila City Hotel

Hotel info:
Hotellet ligger i det populære Obaområde i Alanya, i gåafstand til både strandpromenaden og lokale restauranter. Hotellet byder på et dejligt poolområde med liggestole og parasoller. Alle værelser er komfortabelt indrettet og udstyret med
aircondition, tv, gratis WiFi, balkon samt badeværelse med bruser og hårtørrer. Hotellet har elevator.

 

 

Kort

UdgåendeAntal dageDestinationHotelLedige pladserFra pris

September 2026

28/9 - se afgangstider8AlanyaKaila City Hotel - AlanyaMere end 88.595,-BestilMere information

Hotel

Kaila City Hotel

Kaila City Hotel

Hotellet ligger i det populære Oba-område i Alanya, i gåafstand til både strandpromenaden og lokale restauranter. Med kort afstand til Alanyas stemningsfulde havn og farverige bazar – nemt tilgængelig...