Skip to main content

Blomsterkrydstogt i Holland

- Et festfyrværkeri af farver

Zaandam - Wijk bij Duurstede - Keukenhof - Arnhem - Nijmegen - Amsterdam


Et besøg i Holland er altid en fornøjelse, og et blomsterkrydstogt i april findes ikke flottere. Langs de hollandske kanaler, diger og marker finder man et farvespil, som man næppe ser magen til ret mange andre steder i verden. Netop den skønne natur, vindmøller der er spredt ud overalt, og interessante og charmerende byer gør dette flodkrydstogt med M/S Leonora til noget ganske særligt.

Bemærk: Obligatoriske servicefee på 49 euro pr. person skal afregnes ombord på skibet den sidste dag (kontakt betaling)

 

Søg rejse

Dagsprogram

  • 1. dag: Check-in på skibet og Zaandam
    Efter opsamling køres med passende pauser mod Zaandam, hvor vi går ombord på M/S Leonora og får aftensmad efter check-in. Skibet bliver liggende i Zaandam natten over.

    2. dag: Zaandam - Wijk bij Duurstede
    Efter en skøn nats søvn går vi på opdagelse i Zaandam, som ligger i provinsen Nordholland ved floden Zaan og nærmest er en forstad til Amsterdam. Byen er et frilandsmuseum fyldt med smukke huse og små kanaler samt en masse vindmøller, heriblandt
    Moolen De Kat. Den er fra 1646 og den eneste i verden, der fortsat fremstiller den helt rigtige type maling til kunstmalere. Maleren
    Claude Monet boede i Zaandam i 6 måneder i 1871. Under sit ophold nåede han at male 25 værker fra området. Byens rådhus er også ret speciel – i hvert fald meget farverigt. Det samme gør sig gældende for Inntel Hotel Zaandam. Det består af 70 lokale huse,
    der er stablet ovenpå hinanden og malet i forskellige farver.På Kajergården Catharina Hoeve kan man følge osteproduktionen og gå på opdagelse på træskomuseet.
    Tilbage på M/S Leonora spiser vi en dejlig lunch, mens skibet gør klar til afgang mod vor næste destination, Wijk bij Duurstede, hvortil vi ankommer først på aftenen. Inden middagen er der velkomstdrink og kanapéer, mens skibets besætning præsenteres.

    3. dag: Wijk bij Duurstede - Keukenhof - Arnhem
    Dagens udflugt går til et af rejsens absolutte højdepunkter, blomsterparken Keukenhof - også kendt som Europas Have. Keukenhof har i mere end 50 år været kendt som verdens største blomsterpark. Ifølge parkens egne udsagn lægger Hollands allerstørste tulipanproducenter hvert år omkring 7 millioner
    blomsterløg. Forårsvejret bestemmer, hvor mange tulipaner vi ser i blomst. Den medbragte lunchpakke nydes i blomsterparken. Bjergtaget af Keukenhofs skønhed og farverigdom vender vi tilbage til skibet, hvor der serveres kaffe og kage, mens M/S Leonora sejler videre til Arnhem.

    4. dag: Arnhem - Nijmegen
    I Arnhem ligger et af verdens mest imponerende museer - The Airborne Museum. Det fortæller historien om ”Slaget ved Arnhem” og ”Operation Market Garden. Bygningen “Hartenstein” fungerede
    som hovedkvarter for British 1st Airborne Division. På museet finder man en stor og forskelligartet samling af originale våben, originale uniformer og udstyr fra slaget. Man kan også vælge at tilbringe tiden i Arnhem by - en både hyggelig og velrenommeret shoppingby med indkøbsgader og arkader. Arnhem er en af de grønneste byer i Holland og blev tidligere kaldt ”Lille Haag mod øst”.
    Senere på dagen er der afsejling fra Arnhem mod Nijmegen. Vi ankommer først på aftenen i god tid inden kaptajnens Cocktail Party efterfulgt af Kaptajnens Gallamiddag.

    5. dag: Nijmegen - Amsterdam
    Skibet afgår fra Nijmegen tidligt om morgenen med kurs mod Amsterdam, hvortil vi ankommer omkring middag. Efter lunch kan man udforske Hollands hovedstad, Amsterdam, som bl.a. er kendt for sine mange kanaler, så hvorfor ikke opleve byen på en smuk kanalrundfart. Efter kanalrundturen kan man spadsere igennem de hyggelige gader tilbage til M/S Leonora. Her venter turens sidste middag.

    6. dag: Hjemrejse
    Et uforglemmeligt flodkrydstogt er ved vejs ende, og efter morgenmaden er det tid til at sige farvel for denne gang til M/S Leonora og hendes besætning. Vi begynder hjemrejsen med passende pauser undervejs mod Danmark.

    Bemærk: Obligatoriske servicefee på 49 euro
    pr. person skal afregnes ombord på skibet den
    sidste dag (kontakt betaling)

Kort

Afgange og priser

UdgåendeAntal dageDestinationHotelLedige pladserFra pris

April 2022

24/4 - se afgangstider6Blomsterkrydstogt i HollandMS LeonoraMere end 87.695,-BestilMere information

Hotel

MS Leonora

MS Leonora

Sørens Rejser er glade for at kunne præsentere M/S Leonora. Dette enestående flodkrydstogtsskib er bygget i 2008 og fremstår med en moderne, men samtidig varm, indretning og atmosfære. Med en venlig b...

Rejsekalender

5/11Sørens Fest 2021Fra 3.695,-
8/11SANG – SMIL – OG SUPER STEMNING I KOLOBRZEG - JyllandsbusFra 3.495,-
11/11Julehandel - Julefrokost - JulehyggeFra 575,-
13/11Hartvig på Tour
14/11Jul på Haughus og i FængsletFra 455,-

Kontakt os

Adresse:
Sørens Rejser A/S
Parallelvej 7
DK-8620 Kjellerup, Mandag-Torsdag 08.00-16.00 · Fredag 08.00-15.00
  • Rejsekatalog logo