Nordfyn - Afgang fra Vestjylland | Sørens Rejser.dk
Nordfyn - Afgang fra Vestjylland

Nordfyn - Afgang fra Vestjylland

Bogense og tvillingegården

Velkommen til toppen af Fyn! Her finder du en fantastisk natur, lækre sandstrande, hyggelige byer og masser af gode oplevelser. Nordfyn har også Fyns længste kystlinje på 154 km. Toppen af Fyn byder på masser af oplevelser, slotte og herregårde, ægte Morten Korch idyl, en fantastisk natur og Fyns største naturgenopretning - Gyldensteen Strand. Hyggelige landsbyer og Danmarks hyggeligste købstad Bogense.

Efter opsamling køres afsted og dagens første stop er i Vejle ved Fjordens hus som er Olafur Eliassons nye ikoniske bygning på Vejles havnefront og samtidig hovedsæde for Kirk. Der bliver mulighed for at gå ind mellem de 4 sammenhængende cylindre og beundre udsigten over Vejle Fjord samt bygningsværket. Vi kører mod Fynsland og finder et passende sted til en kop morgenkaffe samt et smurt rundstykke fra bussen. Når vi kommer over Lillebæltsbroen, følger vi kysten op mod Strib Nordstrand og pladsen ved Sophieodde hvor der er udsigt til Fredericia. Vi forsætter til Barring Handelshus hvor der er mulighed for at handle alt i filt, keramik, træ ting, kurve og flet, hornvarer, uld og mange andre spændende rekvisitter. Vi får en lokalguide på som vil køre med os mod Købstaden Bogense. Vi får de lokale historier mens vi kører ad de snoede veje forbi Herregården Rugaard, Langsø Slot, Margaard og gennem den hyggelige landsby Tværskov hvor stort set alle husene er ren Morten Korch idyl. Turen slutter i skønne Bogense hvor vi skal have frokosten på Bogense Hotel. Efter god mad er der mulighed for en spaser tur i den gamle by hvor man kan se de gamle og historiske bindingsværkshuse i Adelgade eller den lille dreng Manneken Pis, som findes ikke kun i Bruxelles, men også her i Bogense på Nordfyn.

Vi kører til Båring Mark hvor vi skal besøge Tvillingegården. Historien eller ”eventyret” startede i 1916 med Edward og Harald som blev boede ugifte frem til deres død i 1995 & 1999. Tvillingerne gav i flg. testamentet gården til de ældre i Nr. Aaby, Middelfart og Ejby Kommune. I dag er Tvillingegården et fristed for ældre som hjælper til med renovering, musik, kreative værksteder og meget mere. Vi skal høre historien samt have vores eftermiddagskaffe samt et stykke hjemmebag på Tvillingegården. Efter et hyggeligt ophold kører vi retur mod Jylland og vores hjembyer.
Afrejse/hjemkomst:
23/09 - 23/09 2020 1 dag Ring
 
Pris for 1 dag: kr.  595,-

I prisen er inkluderet:
1 x Buskørsel i 4-stjernet turistbus
1 x Kaffe og smurt rundstykke
1 x 2 retter mad
1 x Eftermiddagskaffe med kage
Lokal guide
Entré og fortælling Tvillingegården

Valuta:
Danske kr.
Opsamlingsrute - Vestjylland
Holstebro Banegård 06.40
Aulum Stationen 07.00
Herning Markedspladsen 07.30
Hammerum Brugsen 07.45
Ikast Føtex 08.00

Tip en ven

Til
Navn:
E-mail:

Fra
Navn:
E-mail:
Besked (valgfri)