Eventyrlige Færøerne midt i atlanten
Færøerne - NYHED!

Færøerne - NYHED!

- Autentisk naturoplevelse


Infomøde d. 6. februar 2020


Ved Sørens Rejser, Parallelvej 7, 8620 Kjellerup



    Program:
    Kl.17.00 Rusland
    Kl.18.00 Færøerne
    Kl.19.00 New York & Washington

    Tilmelding på 8688 18 17 eller mm@sorensrejser.dk




Rejsen indeholder naturflotte stunder såsom at besøge verdens mindste hovedstad Tórshavn til fods, sejle til de lodrette klipper ved fuglefjeldet i Vestmanna, opleve Gjógv naturhavnen mod nord, spise vores frokost oppe ved Gjáargarður, i Søldarfjørður skal vi besøge Lena og Jákup, som byder på frokost i privaten, og mange andre oplevelser.

>>Her venter en af de absolut smukkeste naturoplevelser verden har at byde på.<<

1. dag - Gásadalur, fotostop Bøur og Tórshavn
Efter opsamling køres til Billund. Chaufføren hjælper til med chek in. Vi skal flyve med Atlantic Airways kl. 14.30 og lander på Færøerne kl.15.30, her møder i også vores lokale guide som byder os velkommen til Færøerne og skal vise jer rundt de næste 6 dage.

Oplevelserne begynder med en sightseeing på Vágar, hvor turen bl.a. går til de små maleriske bygder Bøur og Gásadalur, for at se den enestående udsigt over fjorden til Tindhólmur og Mykines. Indtil for nylig var den eneste måde at komme til charmerende Gásadalur til fods over fjeldet fra Bøur.

Turen mod Tórshavn går ad den gamle vej over fjeldet, hvor vi kommer op i højderne og har udsigt ned over Kollafjørður, Kaldbaksbotnur samt ved Norðadalsskarð, hvor vi har den smukke udsigt til øen Koltur. Vi skal bo inde i Tórshavn på Hotel Brandan.

2. dag - Tórshavn, Tinganes og Kongsbondegården i Kirkjubøur
Morgenmad på hotellet. Dagen starter med en kombineret gåtur rundt i Tórshavn, hvor I får et godt overblik over byen og dets historie. Vi går i Tórshavns gamle bydel á Reyni og Tinganes. Herefter går vi videre i byen og besøger det gamle pakhus Østrøm, som i dag er en hyggelig kunsthåndværksbutik. Vi fortsætter turen med bus. Vi får en rundvisning og skal nyde en frokost i Nordens Hus, hvorfra der er en spektakulær udsigt.

Efter frokosten går turen til Færøernes kulturcenter i bygden Kirkjubøur, hvor vi besøger Magnus katedralen, som aldrig blev færdigbygget fordi byggeherren blev dræbt af lokale modstandsfolk under et oprør. Fjeldet Kirkjubøkambur er 308 meter højt, og er Streymoys sydligste fjeld. Både katedralen, kirken og kongsbondegården stammer fra omkring det 11. århundrede. Den nulevende kongsbonde er nr. 17 i rækken. Vi bliver budt på kaffe og kage i ”røgstuen”.

3. dag - Østerø, Gøta, frokost hos Lena & Jákup og besøg hos fårebonde
I dag går turen til Østerø og bygden Gøta, hvor vi besøger museet Blásastova, et gammelt bondehus og den gamle kirke fra 1833. Den nye kirke i Gøta, udsmykket af den færøske kunstner Tróndur Patursson fra Kirkjubøur, besøges også, før kursen sættes ud langs Skálafjorden til bygden Søldarfjørður. Her skal vi nyde en hjemmelavet frokost serveret i et privat hjem. Lena og Jákup dækker op til os i de små rum. Parret har en dejlig og meget spændende have med små oaser, hvor de foruden planter også har høns, ænder, kalkuner, som alle har en formidabel udsigt ned over fjorden.

Efter frokost går turen videre ud langs Skálafjorden, forbi den smukke sø “Toftavatn”.

Ikke et besøg på Færøerne uden at besøge en fårebonde og høre om færøsk fåreavl. Her får vi også mulighed for at føle på ulden. Derefter et besøg i garnbutikken Navia, med færøsk produceret garn og striktrøjer fra samme fårebonde.

4. dag - Sejltur til Vestmanna fuglefjelde
Efter morgenmaden går turen med bus til Vestmanna, hvor vi skal ud på en ca. 2 timers sejltur til Vestmannafjeldene. Vi sejler tæt langs de stejle bjergsider, der rejser sig flere hundrede meter over havet. Det er et helt fantastisk og overvældende syn at se fjeldene fra havet.

Hvis vejret tillader, kommer vi ind i grotter, som også er en en fantastisk oplevelse.Efter sejlturen finder vi en grøn plet og holder pause. Nu er det tid til at spise vores madpakke.

Turen går videre i bus til Saksun, der ligger på Streymoys nordvestlige del. Den maleriske landsby Saksun ligger smukt omgivet af stejle bjerge. Her findes en lagune lignende sø, med en sandstrand der fører ud til Atlanterhavet. Vi ser byens charmerende kirke, som blev bygget helt tilbage i 1858, hvorfra der er en smuk udsigt over den grønne dal. Efter vores besøg i Saksun, kører vi mod Tórshavn igen.

5. dag -Tjørnuvik og naturhavnen i Gjógv
I dag går turen nordpå til Tjørnuvík, Eiði og videre til Gjógv, hvor vi på vejen har udsigt til klippeformationerne ”Risin og Kellingen” og passerer Færøernes højeste fjeld Slættaratindur (882m). Frokost i Gjógv. Efter en gåtur rundt i bygden Gjógv og et besøg nede i den for bygden så karakteristiske kløft, fortsætter turen videre ad østsiden af Eysturoy.

6. dag - Hjemrejse
Efter morgenmaden og check ud fra hotel, har vi et par timer til rådighed på egen hånd. Vi anbefaler at besøge gågaden. Der er nogle fine butikker med færøske organiske uldtrøjer, fx Gudrun & Gudrun, som er berømte for Sofie Gråbøls striktrøje i krimiserien ”Forbrydelsen”. Ellers kan man besøge det meget smukke Færøernes kunstmuseum, beliggende i en Park med mange skulpturer. Her hænger ofte billeder af den meget kendte Heinesen. Vi flyver fra Færøerne, og lander i Billund Lufthavn. Her holder vores bus klar til at køre os mod vores hjembyer.
Afrejse/hjemkomst:
17/09 - 22/09 2020 6 dage
 
Pris for 6 dage: kr.  10.995,-
Tillæg for enkeltvær.: kr.  1.875,-

Bemærk:
Aftensmaden nydes på egen hånd, da der er mange små resturanter med lokale specaliteter i byen. Det er også muligt at spise på hotellets restaurant.

I prisen er inkluderet:
Fly tur/retur
Bustransport til og fra Billund
Bus og lokalguide fra lufthavnen til hotellet
1 x Madpakke 1. dag
5 x Hotelovernatninger
5 x Morgenmad
1 x Rundvisning i Nordens Hus
1 x Frokost i Nordens Hus
1 x Frokost i Gjáardgardur
1 x Kaffe, te og kage i Kirkjubø
1 x Frokost i privat hjem, hos Lena & Jákup
1 x Madpakke
Sejltur i Vestmanna
Besøg hos fårebonde og garnbutikken Navia
Lokal dansktalende rejseleder på udflugterne
Udflugter ifølge programmet

Valuta:
Danske kr.
Opsamlingsrute 5 2020
Mødetid: 10 min. før afgang
Viborg Eksercerpladsen Fr*
Kjellerup Parallelvej 7 Fr*
Silkeborg P-plads, Ansvej 98 Fr*
Randers Gasværksgrunden Jernbanegade Fr*
Århus Musikhuset Fr*
Viby P-plads Viby, Torv v/Kirken Fr*
Skanderborg Banegården Fr*
Horsens Afk. 56 Q8 Tanken i Lund Fr*
Vejle DTC v/Trailervej Fr*

 
*fremsendes

Tip en ven

Til
Navn:
E-mail:

Fra
Navn:
E-mail:
Besked (valgfri)