Tysklands romantiske rute
Romantische Strasse  - NYHED!

Romantische Strasse - NYHED!

- 70-års jubilæum på Tysklands romantiske rute

Den romantiske rute, Romantische Straße, strækker sig over knap 400 km fra Würzburg til Füssen i Allgäu. Denne rute kan i år fejre 70-års jubilæum, som Tysklands ældste turistruter, og det skal vi naturligvis være med til at fejre. Hvert år tiltrækker ruten besøgende fra hele verden. Turen indeholder natur, kultur og gæstfrihed i en skøn harmoni. Ruten bringer os til historiske byer med imponerende pragtbygninger og historiespækkede steder, der har bevaret deres oprindelige udseende. Den ene perle følger den anden på denne smukke tur.

1. dag - Danmark - Midttyskland
Vi kører mod grænsen, og derefter fortsætter vi med passende pauser til vores overnatningshotel midt i Tyskland. Her bliver vi indkvarteret og spiser aftensmad.

2. dag - Romantische Straße og Rothenburg
Vi starter dagen med morgenmad på hotellet og kører sydpå. Hen ad formiddagen drejer vi fra motorvejen og kører ind på landevejen, bedre kendt som den romantiske strækning. Vi besøger Rothenburg ob der Tauber, som ligger højt over de smukke dale, og er omkranset af en høj bymur med fæstningstårne. Rothenburg ligger i regionen Franken i det nordlige Bayern. Der findes ingen andre steder, hvor middelalderen er bevaret så godt, som netop her. Vi forsætter til Nördlingen, som er omgivet af en næsten 2,7 km lang bymur med fem porte og tolv tårne. Her bor vi inden for bymuren i de historiske rammer. Til aften mødes vi i restauranten til aftensmad.

3. dag - Dinkelsbühl og Jubilæum
I dag skal vi besøge byen Dinkelsbühl, hvor 70 års dagen for ruten bliver fejret. Der er festligheder i den gamle bydel, og lokale bønder har opsat markedsboder, hvor man kan købe regionale vin og ølprodukter. I løbet af dagen er der forskellige musikindslag i den gamle by. Aftensmaden nyder vi på hotellet i Nördlingen.

4. dag - Augsburg
Vi kører langs ruten til Augsburg, som er en by i den tyske delstat Bayern. Byen er grundlagt af romerne, og er en af Tysklands historisk mest betydningsfulde byer, og en af de smukkeste. I renæssancetiden var Augsburg centrum for arkitektur, musik og kunst. Den berømte maler Holbein, og ikke mindst komponisten Mozart, boede i byen i perioder af deres liv. Turen går tilbage til Nördlingen, hvor aftensmaden venter os på hotellet.

5. dag - Würzburg
Vi forlader hotellet i Nördlingen og kører nord på til Würzburg. Byen ligger ved floden Main og er smukt omgivet af store vinmarker og fejrede i 2004 sit 1300-års jubilæum. Würzburg er et gammelt bispesæde, hvor biskopperne residerede i det flotte barokslot Residenz. Turen går ind til den gamle bydel, hvor vi ser blandt andet det historiske rådhus og den romanske domkirke Kiliansdom. Herefter kører vi til vores overnatning hotel. Vi bliver indkvarteret og spiser aftensmad på hotellet.

6. dag - Hjemrejse
Morgenmad på hotellet, hvorefter vi tjekker ud og kører nordpå. Vi holder passende pauser undervejs og forventer at være hjemme først på aftenen.
Afrejse/hjemkomst:
19/06 - 24/06 2020 6 dage
 
Pris for 6 dage: kr.  4.995,-
Tillæg for enkeltværelse: kr.  795,-

I prisen er inkluderet:
5 x Hotelovernatninger
5 x Morgenmad
5 x Aftensmad
Alle entréer
Udflugter ifølge programmet

Valuta:
Euro
Opsamlingsrute 2 (2020)
Mødetid: 10 min. før afgang
Kjellerup Parallelvej 7 06.00
Silkeborg P-plads, Ansvej 98 06.20
Århus Musikhuset 06.10
Viby P-plads Viby, Torv v/Kirken 06.20
Skanderborg Banegården 06.45
Horsens Afk. 56 Q8 Tanken i Lund 07.00
Vejle DTC v/Trailervej 07.20
Kolding Afk. 63 Pendlerplads v/ Scandic 07.40
Rødekro Afk. 70 v/ Shell 08.20
Padborg Afk. 76 Lejrvejen v/ OK tanken 08.45

Tip en ven

Til
Navn:
E-mail:

Fra
Navn:
E-mail:
Besked (valgfri)