Østrig - Bregenz | Sørens Rejser.dk
Østrig - Bregenz - NYHED!

Østrig - Bregenz - NYHED!

- 4 lande på samme rejse

Velkommen i Vorarlberg. Her byder Bregenz på afslappet og lokal atmosfære iblandt byens indbyggere. Denne blanding gør Bregenz er noget helt særligt. På den ene side af byen er Bodensee, på den anden side har vi bjergene. Vores 4-stjernede hotel er beliggende i centrum ved gågaden og søen. Med denne placering er der mulighed for fantastiske udflugter i både Østrig, Schweitz, Lichtenstein, Tyskland.

1. dag - Danmark – Midttyskland
Vi kører med passende pauser til vores overnatningshotel midt i Tyskland, hvor vi bliver indkvarteret og spiser aftensmad.

2. dag - Midttyskland – Bregenz
Efter morgenmaden fortsætter vi sydpå mod Bregenz, hvor vi ankommer til vores hotel midt på eftermiddagen.

UDFLUGTER & OPLEVELSER

Rheinfall og Schaffhausen Stein am Rein
Turen går rundt om Bodensøen til Europas største vandfald, der er 150 m bred og 23 m høj. Vi beundrer det imponerende natursceneri. Efter at have set Rheinfall, kører vi til Stein am Rhein. Den lille by ligger hvor Bodensøen møder Rhinen. Den gamle bykerne fra middelalderen har de skønneste huse med masser af karnapper og facader, der er helt bemalet med gamle motiver, der bliver frokostpause i byen. Herefter fortsætter vi langes søen til Bregenz.

Blomsterøen Mainau
Vi kører til Mainau, som er den største turistattraktion i området. Øen er et sandt eldorado af spændende træer, planter og blomster, hvor man nærmest føler sig hensat til troperne. Mainau ejes af den svenske Bernadotteslægt, og det var grev Lennart Bernadotte der arvede øen i 1931. Han har omdannet det til det pragtfulde parkanlæg det er i dag. Øen har subtropisk klima, og det gør, at der bl.a. kan vokse appelsintræer, palmer og andre eksotiske planter. Urtehaven præsenterer et rigt sortiment af helbredende urter og krydderurter, og gør øen til en enestående parkoplevelse.

Appenzell og Liechtenstein
Turen går til Appenzell. Byen regnes for at være en af de smukkeste byer i Schweiz, og er en særlig oplevelse at besøge. Med sine karakteristiske og idylliske gader med udsmykkede huse samt bjergene der omkranser byen, er det en oplevelse i sig selv at gå rundt og se på byen.

Vi fortsætter til Liechtenstein, som med sine 157 km² hører til en af de mindste stater i verden. Vi gør et længere ophold i hovedstaden Vaduz, som domineres af slottet, hvor fyrsten bor med sin familie. Liechtenstein er det eneste tysktalende land, som ikke grænser op til Tyskland.

Pfänder
Vi tager med gondolliften til bjerget Pfänder, der med sine 1.064 meters højde er det mest berømte udsigtspunkt i regionen. Nyd udsigten over Bodensøen, Tyskland, Østrig og Schweiz samt 240 alpetoppe. En særlig attraktion er den store alpevildtpark, som ligger ved siden af bjergstationen. Her lever de mest pragtfulde vilde dyr fra regionen. Vi kan se alpestenbukke, kronhjorte, vildsvin og murmeldyr i deres naturlige omgivelser.

7. dag - Østrig – Midttyskland
Efter morgenmaden må vi desværre tage afsked med Østrig Vi kører nordpå til Midttyskland. Her spiser vi aftensmad og overnatter.

8. dag - Midttyskland – Danmark
Efter morgenmaden fortsætter vi nordpå forbi Hannover og Hamborg til Danmark. Vi holder en pause og fortsætter det sidste stykke vej til vores hjembyer.
Afrejse/hjemkomst:

I prisen er inkluderet:
7 x Hotelovernatning
7 x Morgenmad
7 x Aftensmad
Entré til Mainau
Entré til Pfänderbahn
Udflugter ifølge programmet

Valuta:
Euro
Opsamlingsrute 2 (2020)
Mødetid: 10 min. før afgang
Kjellerup Parallelvej 7 06.00
Silkeborg P-plads, Ansvej 98 06.20
Århus Musikhuset 06.10
Viby P-plads Viby, Torv v/Kirken 06.20
Skanderborg Banegården 06.45
Horsens Afk. 56 Q8 Tanken i Lund 07.00
Vejle DTC v/Trailervej 07.20
Kolding Afk. 63 Pendlerplads v/ Scandic 07.40
Rødekro Afk. 70 v/ Shell 08.20
Padborg Afk. 76 Lejrvejen v/ OK tanken 08.45

Tip en ven

Til
Navn:
E-mail:

Fra
Navn:
E-mail:
Besked (valgfri)