Italienske fristelser | Sørens Rejser.dk
Italienske fristelser

Italienske fristelser

- Vin, mad, trøfler og kultur

Kan du godt lide god vin og mad? Så er denne rejse lige noget for dig. Vi har inviteret vinentusiasten Kenny Jess Brandt med på rejsen. Han fortæller undervejs om vinene fra områder som Barolo, Chianti, Brunello, Valpolicella og på vej dertil også franske vine fra Alsace. På rejsen har vi historiker Anders Bager Eriksen med som kulturrejseleder, der vil fortælle om den kulturhistorie, vi møder i Piemonte, Toscana, Ligurien og Veneto.


Du oplever:


- derfor skal du vælge denne rejse med os



  • Italien ekspert Anders Bager Eriksen som kulturrejseleder.

  • Vinentusiast Kenny Jess Brandt.

  • Gastronomiske oplevelser

  • 5 vinsmagninger

  • Italiens mest berømte vinområder

  • Smuk natur

  • Trøffeljagt - Tilkøb kr.: 150,-

  • 4-retters madlavningskursus - Tilkøb kr.: 600,-

  • Idylliske småbyer

  • Lækre hoteller

  • Kørsel i 5-stjernet VIP bus

  • ...og meget mere




1. dag – Danmark - Bensheim
Efter opsamling kører vi sydpå. Ved frokosttid holder Kenny Jess Brandt den første vinsmagning, med en generel introduktion til italienske vine. Vinsmagning med sandwich er med i rejsens pris. Vi kører til overnatningshotellet, hvor vi indtager aftensmaden.

2. dag - Vinsmagning i Alsace – Strasbourg - Alba
Efter morgenmadden fortsætter vi ned igennem den sydlige del af Tyskland. Efter vi har krydset Rhinen, er vi i Frankrig - Strasbourg, hvor vi kører en kort byrundtur. Derefter kører vi af små veje vest for Strasbourg, hvor vi skal besøge den første vinproducent, Domaine Brande et Fils i Ergersheim. Her venter en vinsmagning med tilhørende lokale egnsretter til frokost. Efter smagningen har vi en smuk tur igennem først Alsace, derefter Schweiz, hvor vi passerer Basel, Vierwaldstättersøen og efter Sankt Gotthardstunnelen kommer vi til den italiensktalende del af Schweiz med Lugano og Luzern. Vi kører ind i Italien ved Como og kører forbi Milano og Asti inden vi kommer til Alba, hvor vi bliver indkvarteret og spiser aftensmad.

3. dag - Trøffeljagt og vinsmagning i Piemonte
Vi kører igennem den smukke natur til vinstedet Cadia. Det er her vi skal med en jæger og hans hund på jagt efter trøfler (Tilkøb) Vi går til vinmarkerne i de bløde runde bakker i Piemonte, hvor vi hører om produktionen. Vi slutter af med smagning med tilhørende frokost. Efter vinsmagningen fortsætter vi til den charmerende by Barolo, der har givet navn til områdets vin. Her finder man snævre gyder, betagende udsigter samt et utal af vin- og trøffelbutikker. Vi kører tilbage til Alba, hvor spisning er på egen hånd.

4. dag - Piemonte – Genova og Villa Casalecchi
Efter morgenmaden forlader vi Alba og kører mod Ligurien til Genova. Vi får en byrundtur i byen, hvor vi bevæger os fra havnen, med et af de mest imponerende akvarier, mod byens katedral, dets dogepalads og forbi Christoffer Columbus´ fødehjem og i retning mod sømandskvarterets labyrintiske områder. Midt på eftermiddagen forlader vi Genova og sætter kurs mod Toscana og vores landsted Villa Casalecchi i Chianti for de næste tre nætter. Efter indkvartering spiser vi aftensmad på hotellet.

5. dag - Siena og madlavningskursus i Chianti
Efter morgenmaden kører vi mod den smukke og specielle by Siena. Vi går rundt i den kuperede bymidte, hvor vi blandt andet følger i fodsporene på Italiens skytshelgeninde Katarina af Siena. Midt på eftermiddagen fortsætter vi ind i Chianti, hvor vi på Vingården Fattoria di Corsignano, skal deltage i et 4-retters madlavningskursus (Tilkøb). Mens vi venter på at indtage maden, så får vi en rundvisning og en vinsmagning af de skønne Chiantivine.

6. dag - Pienza - Montalcino samt vinsmagning i Brunello vinområde
Efter morgenmad sætter vi afgang mod det sydlige Toscana. Vi gør ophold i den smukt beliggende paveby, Pienza. Byen forbindes gastronomisk med de store runde oste Pecorino di Pienza som man overalt i byen møder. Fra Pienza kører vi mod Montalcino, hvor vi hos Tenuta Fanti skal smage de berømte kraftige vine Brunello di Montalcino, sammen med frokost og rundvisning. Efter vinsmagningen, gårdet atter tilbage mod vores hotel. Aftensmad på egen hånd.

7. dag - Vinsmagning i Valpolicella med Amarone og Ripasso
Efter tidlig morgenmad køres der nordpå forbi Firenze, Bologna og lige nord for Verona. Vi kører af små veje ind igennem Valpolicella, hvor vi får den sidste vinsmagning af italienske kvalitetsvine hos vinstedet Le Calendre. Der følger frokost til. Vi fortsætter nordpå ad den særdeles smukke rute igennem det italienske sydtyrol med Dolomitterne og det østrigske Tyrol. Vi overnatter nord for Ingolstadt i den lille charmerende by Greding.

8.dag - Bayern – Danmark
Efter tidlig morgenmad går det afsted hjemad forbi Nürnberg, Hof, Leipzig og mod det jyske til forventelig hjemkomst midt på aftenen.
Afrejse/hjemkomst:
12/10 - 19/10 2019 8 dage
 
Pris for 8 dage: kr.  9.450,-
Tillæg for enkeltværelse: kr.  1.250,-

I prisen er inkluderet:
Kørsel i 5-stjernet VIP bus
1 x Kaffe med rundstykke på 1. dagen
7 x Hotelovernatning
7 x Morgenmad
5 x Let frokost
5 x Aftensmad
1 x Picnic til frokost på 1. dagen med tilhørende
vinsmagning og aftensmad.
5 x Vinsmagninger

Valuta:
Euro
Opsamlingsrute 5 2019
Mødetid: 10 min. før afgang
Viborg Eksercerpladsen Fr*
Kjellerup Parallelvej 7 Fr*
Silkeborg P-plads, Ansvej 98 Fr*
Randers Gasværksgrunden Jernbanegade Fr*
Århus Musikhuset Fr*
Viby P-plads Viby, Torv v/Kirken Fr*
Skanderborg Banegården Fr*
Horsens Afk. 56 Q8 Tanken i Lund Fr*
Vejle Afk. 60 Dandyvej v/Pendlerplads Fr*

 
*fremsendes

Tip en ven

Til
Navn:
E-mail:

Fra
Navn:
E-mail:
Besked (valgfri)